Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Horsens skal være en grøn by med åndehuller


Læserbrev af Gorm Flagstad, Danmarksgade 28, 8700 Horsens

Vækst for enhver pris synes at være Horsens borgmester Peter Sørensens (S) mantra. I hvert fald blev ordet vækst gentaget mange gange i borgmesterens nytårstale.

 

Borgmesterens nytårstale kan læses HER

 

I talen savnede jeg noget om kunst, ånd og trivsel og grønne friarealer med videre. I dag er Horsens by ved at drukne i bilos. Overalt ser man tomme butikslokaler, og alligevel her i en digital tidsalder, hvor meget handel foregår på nettet, vil et flertal i det nuværende byråd give tilladelse til, at der opføres et nyt kæmpe byggeri i centrum. Et byggeri, som skal indeholde indkøbscenter, bibliotek, teater og biograf med mere. Alt mens de næringsdrivende på byens hovedstrøg sukker efter mere omsætning, men nu kan se frem til at skulle dreje nøglen om, når den nye bymidteplan er gennemført. Strøget bliver til 'dødens' boulevard.

Jeg ser gerne, at Horsens bliver en ren, grøn by med åndehuller – en by hvor det enkelte individ trives og har det godt. Jeg ser også gerne, at det byggeri, der bliver opført, er pænt at se på. I Horsens bliver den ene grimme bygning efter den anden opført. Lad os nu stille krav om, at nyt boligbyggeri med mere skal være smagfuld. Det kan lade sig gøre, hvad boligblokken Åparken er et godt eksempel på.

Det er værd at huske på, at det er vigtigt, at en by har sjæl.

 


Publiceret: 11. Januar 2017 15:06
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Horsens

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt