Trolle Troels er det nyeste initiativ fra Mærk Byen, som gør Horsens by til borgernes legeplads. Han kan ses på Langelinieanlægget. Foto: Thomas Dambo
Trolle Troels er det nyeste initiativ fra Mærk Byen, som gør Horsens by til borgernes legeplads. Han kan ses på Langelinieanlægget. Foto: Thomas Dambo
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Horsens har fået en kæmpe trold

Han er skabt af lokale genbrugsmaterialer og holder en gynge for horsensianerne


Der er i flere dage blevet hamret og savet på livet løs ved Langelinieanlægget på havnen i Horsens for at skabe byens nye initiativ fra det kommunale projekt Mærk Byen: Trolle Troels.

Kunstner Thomas Dambo, der tidligere har sat sit præg på byen med fuglehuse i Vitus Bering Park, står bag den knap fem meter høje trold.

“Jeg blev kontaktet af Mærk Byen fra Horsens, om jeg ville være med til at lave noget ved Langelinie. Jeg kontaktede Learnmark, som havde en håndfuld tømrerelever, der er på skolen, mens de venter på at få en elevplads. De ville gerne hjælpe, og nu er den næsten færdig,” fortæller Thomas Dambo.

Trolle Troels holder på billedet en gynge, men det er kun en prøve-gynge, for at se, hvordan det vil tage sig ud. Den endelige gynge, som opfylder de sikkerhedsmæssige krav, vil være på plads til indvielsen af Trolden Troels lørdag den 6. juni.

Trolden er udelukkende skabt af genbrugsmaterialer. Eksempelvis har AAOsteel givet brugte træpaller, og Stark Horsens har udleveret træ-rester.

“Håret er planter, som vi fik lov at hente i Bygholm Park. Det er sjovt at lave noget til byen og få noget brugbart ud af de gamle materialer,” siger kunstneren, der er fra København.

Foto: Thomas Dambo
Foto: Thomas Dambo

Publiceret: 28. Maj 2015 18:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Horsens

Fik du læst
ANNONCER
Se flere