Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kvinde dyttede 2 gange og skræmte indbrudstyve væk i nat


 

To dyt fra en bil var nok til at skræmme to indbrudstyve, som i nat var brudt ind på Daugård Multicenter og var ved at skære et pengeskab op med vinkelsliber.

Et alarmfirma modtog klokken 02.56 om, at der var gået en alarm i multicentret. Alarmfirmaet ringede til en kvindelig kontaktperson, der bor tæt på stedet. Hun kørte straks derud i sin bil og dyttede to gange, da hun så, der var lys i køkkenet og kontoret. 

Kort efter forsvandt to mænd ud af centret uden at få noget med derfra. De var maskeret med hættetrøjer og elefanthuer og kørte væk i en ældre rød personbil med tape over nummerpladen, så man ikke kunne se nummeret. 

Politiet sendte en patrulje ud i området for at lede efter indbrudstyvene i den røde bil. Politiet fandt ikke den røde bil, men stødte klokken 03.30 til gengæld på en Nissan Qashqai, der forsøgte at stikke af fra patruljen. Den blev dog bragt til standsning, og i bilen fandt politiet indbrudsværktøj og diverse ting, der formodes at være tyvekoster. Det oplyser vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.

Føreren af bilen var en 19-årig mand fra Rumænien, der lige nu er til afhøring og formentlig bliver fremstillet i grundlovsforhør i eftermiddag.

 


Publiceret: 17. Maj 2017 10:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Horsens

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere