Mange bruger ferien på at tjekke arbejdsmail og glæde sig til, at de skal på arbejde igen. Foto: Scanpix
Mange bruger ferien på at tjekke arbejdsmail og glæde sig til, at de skal på arbejde igen. Foto: Scanpix
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mange rammes af rastløshed i ferien

Længslen efter jobbet sætter ind hos mange i ferien. Tag rastløsheden ved hornet og husk at slappe af, siger eksperter

Af Maren Urban Swart
mas@sondagsavisen.dk



sådan slapper du bedst af

Når du går på ferie, skal du efterlade en opgave på dit skrivebord, som du er fortrolig med. Så undgår du at stresse over, hvad der venter dig, når du kommer tilbage. 
Lad være med at organisere din ferie som et arbejdsmæssigt projekt, hvor alt skal have et formål, som efterfølgende skal evalueres. Forsøger man at holde ferie ved at stresse fra den ene ting til den næste, kommer man ingen vegne. Lad i stedet tingene tage den tid, de skal tage.
Læg nogle forlængede weekender efter ferien. På den måde vedligeholdes nogle af familiegevinsterne, og man vinder utrolig meget på energikontoen ved at nyde sommeren, mens den er der.

Kilde: Einar Baldursson

Ferien står for døren, autosvaret på arbejdsmailen er skrevet, og vækkeuret er klar til at komme i skammekrogen.

Men selvom de fleste nyder at have ferie, oplever knap hver femte, at de i løbet af ferien bliver ramt af rastløshed og faktisk glæder sig til at komme på arbejde igen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

Arbejdspsykolog Einar Baldursson mener, at en forklaring på rastløsheden er, at arbejdet for nogle fylder så meget, at forestillingen om at skulle tage afstand fra ens arbejde er som at skulle tage afstand fra sig selv. Samtidig har vores onlineliv gjort, at vi har en følelse af altid at skulle være på.


Må man tjekke mails?

“Vi kæmper hvileløst efter altid at være i besiddelse af noget aktuelt og interessant. Vi glemmer bare, at de ressourcer, vi trækker på, når vi er på arbejde, er ret vedligeholdelseskrævende, og derfor har vi også behov for at lade op,? siger han. Bliver du ramt af rastløshed i ferien, skal du spørge dig selv hvorfor, lyder rådet fra tidscoach Trine Kolding.

“Hvorfor synes du, at du skal være i gang hele tiden? Og hvad kan du kanalisere din rastløshed hen på, når du ikke skal på arbejde? Måske kan du have nogle projekter: ordne din have, udarbejde en motionsplan eller noget helt tredje,” forklarer hun.

Får du i løbet af ferien abstinenser efter at tjekke din arbejdsmail, mener Trine Kolding ikke, at det er absolut no-go, med mindre du er på nippet til stress, eller det er et problem for familien.

“Der er masser af ledere, der oplever, at det giver ro i sindet, når de får lov til at tjekke deres mail. For så ved de, at der er tjek på tingene,” forklarer hun.

Arbejdspsykolog Einar Baldursson er derimod ikke fortaler for, at man blander mailtjekning og ferie.

“Den opladning, som virkelig kan bringe os videre, kræver, at man befinder sig i en særlig tilstand, som tjekning af arbejdsmail modarbejder,” siger han.


Slap af uden børn

Einar Baldursson anbefaler, at man i stedet koncentrerer sig om at være sammen med familien. Det styrker nærværet og giver bonus for hjernecellerne.

“At være social kræver mange mentale ressourcer, men det aktiverer hjernen på en måde, så man åbner sig for mere komplekse indtryk,” forklarer han.

Der er dog nogle mennesker, der synes, at det er meget udmattende at være social. Knap hver tiende glæder sig faktisk til at komme tilbage på arbejde, fordi det er drænende at være sammen med børnene og familien.

Har man børn, og kan man nikke genkendende til, at det er svært at få slappet helt af, så vær ærlig om det, mener Trine Kolding.

“Det handler jo ikke om, at man ikke elsker sine børn. Man er bare meget på som forældre. Så spørg bedsteforældrene, om de kan tage børnene et par dage, eller smid nogle ekstra fridage ind, når børnene er begyndt i institution eller skole igen,” siger hun.


Publiceret: 08. Juli 2017 14:00
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Horsens

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!