Michael Mortensen. Pressefoto fra Casa
Michael Mortensen. Pressefoto fra Casa
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny rekordomsætning: Casa fortsætter væksten


 

Udviklings- og entreprenørselskabet Casa omsatte i 2016 for 1,4 milliarder kroner og havde et overskud på 84 millioner kroner før skat. Årets omsætning er cirka 300 millioner kroner højere end i 2015.

”Vi har siden 2012 haft en gennemsnitlig årlig vækst på 47 procent og er nu etableret blandt de største byggevirksomheder i Danmark. Vi har hovedsæde i Horsens, men mere end halvdelen af vores omsætning ligger i vores afdeling i København. Lige nu opfører vi mere end 100.000 kvadratmeter boliger i hovedstadsområdet,” siger Casa-stiifter og direktør Michael Mortensen.

Overskuddet på 84 millioner kroner er en smule lavere end sidste års overskud på 86 millioner kroner, men med en indtjeningsmargin på godt seks procent placerer Casa sig blandt de bedst indtjenende i byggebranchen, skriver vriksomheden i en pressemeddelelse.

Flere af Casas boligprojekter i København afspejler tendensen til at omdanne industrikvarterer og udvikle nye områder til moderne boligkvarterer. Det gælder både i Københavns Nordhavn og på Strandlodsvej på Amager, hvor CASA selv har udviklet og opfører mere end 500 boliger. I Ørestaden bygger Casa udlejnings- og ejerboliger for både private og institutionelle investorer, og på de kunstige øer Engholmene på Enghave Brygge er Casa i gang med at opføre luksusboliger til flere hundrede beboere.

Som følge af omsætningsvæksten er Casas medarbejderstab i 2016 vokset med mere end 30 procent, og selskabet har i dag over 120 medarbejdere, der primært beskæftiger sig med projektudvikling og byggeledelse. Selve produktionen af selskabets byggerier sker via underentreprenører.

”Det er helt afgørende, at vi har dygtige folk til at lede og styre Casas mange projekter, og vi har stor fokus på rekruttering og udvikling af vores medarbejdere,” siger Michael Mortensen.

 


Publiceret: 17. Marts 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Horsens

Annonce
Fik du læst
ANNONCER
Se flere