Anton Nørgaard (til højre) overtager stafetten fra Ole Rasmussen som topchef i Dansk Boligbyg. De er begge uddannet tømrer og bygningsingeniør. Anton Nørgaard blev ansat for 18 år siden som en af koncernens første medarbejdere og har været afdelingsleder, indtil han blev direktør. Ole Rasmussen er den ene af to stiftere af Dansk Boligbyg i 1998.

Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny topchef i stor Horsens-virksomhed

Anton Nørgaard afløser en af Dansk Boligbygs stiftere, Ole Rasmussen

For første gang i Dansk Boligbygs næsten 20-årige historie har virksomheden fået ny administrerende direktør. Anton Nørgaard, der har været i Dansk Boligbyg a/s i 18 år, har 31. marts afløst Ole Rasmussen, der er en af stifterne af entreprenørvirksomheden med hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Roskilde og Odense.

Målt på byggeprojekter igangsat i 2016 er Dansk Boligbyg landets ottende største entreprenør-virksomhed og den eneste virksomhed i den størrelse, som udelukkende fokuserer på at bygge almene, offentlige boliger og institutioner. Det oplyser Dansk Boligbyg i en pressemeddelelse.

Anton Nørgaard får ansvaret for en virksomhed med en aktuel ordrebeholdning på 1,5 milliarder kroner. Han skal blandt andet stå i spidsen for opførelsen af næsten 1.000 ungdomsboliger rundt omkring i landet.

“Hos Dansk Boligbyg har vi altid formået at tilpasse os den løbende udvikling, der konstant er i branchen, for eksempel byggeteknisk og opgavemæssigt – og den linje skal vi også fastholde fremover. Samtidig er det vigtigt for mig at bevare vores særlige kultur, så vi fortsætter med at være en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og nye kolleger,” siger Anton Nørgaard.

Ejet af medarbejdere

I 2008 besluttede stifterne at sælge 49 procent af aktierne til medarbejderne, og i dag ejer en tredjedel af virksomhedens 60 medarbejdere aktier i virksomheden. Medejerne modtog i 2015 et rekordstort udbytte på 10 millioner kroner. Sidste år var det på 15 millioner kroner, og i 2017 kan de se frem til et nyt rekordstort udbytte, når regnskabsåret, der slutter i marts, er gjort op.

“Det giver en fantastisk holdånd, at så mange kolleger har mulighed for at få medejerskab. Vi har også en rigtig høj anciennitet i koncernen. Det giver en stabilitet, som har stor betydning for vores mange samarbejdspartnere,” siger Anton Nørgaard.

Dansk Boligbyg beskæftiger udover koncernens 60 ansatte hver dag cirka 1.000 håndværkere over hele landet via underentreprenører.

Anton Nørgaard er Dansk Boligbygs nye direktør.
Anton Nørgaard er Dansk Boligbygs nye direktør.

Bjarke R. Pedersen er i forbindelse med direktørskiftet udnævnt til afdelingsleder i den ene af Dansk Boligbygs tre afdelinger i Horsens. Han har tidligere været projektleder i søsterselskabet Base Erhverv samt projektleder og projektchef i Dansk Boligbyg. Bjarke R. Pedersen er 41 år og født og opvokset i Horsens. Han bor i Stensballe med sin kone og deres to børn.

Publiceret: 18. April 2017 19:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Horsens

Fik du læst
ANNONCER
Se flere