Kommunalvalg 2017
Finn Gade Knudsen kræver mere fokus og flere resurser til psykiatrien i Region Midtjylland.
Finn Gade Knudsen kræver mere fokus og flere resurser til psykiatrien i Region Midtjylland.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politiker: Angst er et langt større problem end kræft

Horsens-politiker ønsker en mere lige fordeling af resurser til behandling af kræft og psykiske sygdomme



 

“Jeg bliver en smule harm, når jeg år efter år ser 'Knæk Cancer ugen' samle millioner ind til kræftforskningen, mens de psykiske lidelser nærmest holdes gemt. Kræft er vigtigt, og det er meget vigtigt, at vi bruger resurserne på det også, men der skal være en mere ligelig fordeling, så psykisk syge mennesker ikke skal udskrives, inden behandlingen er færdig, fordi der mangler resurser.”

Det siger den konservative politiker Finn Gade Knudsen fra Horsens i en pressemeddelelse. Han mener, at angst er et langt større problem end kræft, men at psykiske lidelser ikke bliver taget seriøst.

“Jeg har oplevet den psykiatriske behandling meget tæt på, da flere i min nære omgangskreds har været i kontakt med den. Jeg er rystet over, hvordan det står til, og hvor mange resurser der mangler, for at vi kan skabe en behandling, som kan måle sig med den behandling, som eksempelvis kræftpatienter får. Alt for mange går rundt med mere eller mindre grove angstdiagnoser, og nogle oplever endda jævnt hen angstanfald i deres hverdag. Det eneste, vi som samfund gør, er at putte medicin i munden på dem og lade dem gå hjem i håb om, at de så ikke bliver en større belastning for systemet. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Flere skal behandles, og behandlingen skal vare i den tid, det er nødvendigt,” siger Finn Gade Knudsen.


Det står slemt til

Den konservative politiker fra Horsens har valgt at stille op til regionsrådsvalget i november 2017 - primært på grund af tilstanden i psykiatrien, hvor det ifølge ham står slemt til.

“Jeg mener seriøst, at der trænger til en hel ny linje i den måde, regionen drives på,” siger Finn Gade Knudsen, der er 37 år og formand for den konservative vælgerforening i Horsens.

Han blev i tirsdag valgt ind som nummer 17 på de konservatives kandidatliste til valget 21. november i Region Midtjylland. Finn Gade har selskab af en anden horsensianer på den konservative liste. Han hedder Christian Damgaard og står som nummer 20 ud af de i alt 22 konservative kandidater.

Finn Gade Knudsen slår desuden fast, at begge K-kandidater fra Horsens vil kæmpe for det lokale hospital.

“For mig er det vigtigt, at vi fortsat har et hospital i Horsens. Jeg er derfor glad for, at hospitalet lige nu udvikles. Men jeg ved også, at tal i et regneark hurtigt kan give en anden situation, og derfor mener jeg seriøst, at vælgerne skal stemme på lokale kandidater, som vil være med til at sikre hospitalet også i fremtiden,” siger Finn Gade Knudsen.

 


Publiceret: 18. Maj 2017 13:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Horsens

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere