Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tre spirituskørsler i Horsens: Én manglede kortet, én var på stoffer og én fik taget bilen


 

Fredag klokken 12.18 blev en bilist stoppet på Gantrupvej i Østbirk. Bilisten var en 51-årig mand fra Gantrup.

Manden var påvirket af alkohol, og blev derfor sigtet for spirituskørsel samt blev taget med, for at få udtaget en blodprøve. 

Politiet valgte også at konfiskere mandens bil, da manden gentagne gange har kørt i alkoholpåvirket tilstand.

På Allegade i Horsens ved Cirkel K blev en anden bilist stoppet natten til lørdag klokken 04.40. Det var en 27-årig mand fra Horsens, der kørte påvirket af alkohol.

Udover at køre påvirket af alkohol, blev manden sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer. Politiet fandt desuden 3,44 gram hash på manden, som han også blev sigtet for at være i besiddelse af.

Lørdag klokken 23.20 blev en knallertkører stoppet på Silkeborgvej ved Løndal i Brædstrup. Foruden at være påvirket af alkohol, havde han ikke førerret til knallerten. Manden var 51 år og kommer fra Vinding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

 

 


Publiceret: 12. Juni 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Horsens

Fik du læst
ANNONCER
Se flere